Samtök um sárameðferð
Et sårselskab blev stiftet i Island den 28.oktober 2004.
I de sidste par år har vi i Island tit diskuteret, især blandt sygeplejersker,
den nødvendighed at oprette et sårselskab. Men da Baldur Tumi Baldursson,
dermatolog, der arbejder hos firmaet Össur hf, i Island og hans kollega mødte
Finn Gottrup og Henrik Nielsen på WUWHS konferensen i Paris sidste sommer kom
der skred på tingene. I forbindelse med dette møde foreslog de, at begynde
forberedelsen til stiftelsen af et sårselskab i samarbejde og med hjælp fra
EWMA.
Firmaet Össur hf, i Island tilbød at hjælpe med at financere det første skridt,
et møde her i Reykjavik i August med Finn Gottrup og Henrik Nielsen. Til dette
møde blev der inviteret mennesker fra forskellige faggrupper der havde vist
interesse for sagen og representanter fra de forskellige firmaer der handler
med sårprodukter.
Dette møde blev meget vellyket. Finn Gottrup holdt et kort foredrag om sår hvor
han bl.a. kom ind på samfundets omkostninger og hvor vigtigt det er med
tværfagligt samarbejde i dette sammenhæng. Henrik Nielsen presenterede EWMA og
EWMAs funktion, bl.a. hvordan de kunne være behjælpelig i forbindelse med
stiftelsen af et Islandsk sårselskab. Da mødet blev afsluttet var der dannet en
forberedelsesgruppe på 10 personer. Denne gruppe bestod af mennesker fra
industrien og forskellige fagpersoner, bl.a. sygeplejersker fra forskellige
specialer, en dosent i sygepleje fra fakultetet i sygepleje ved Islands
Universitet, en dermatolog, en karkirurg og en fysioterapeut.
Vi begyndte med at overveje hvorfor og til hvilket formål et sårselskab skulle
dannes.
Alle der har prøvet dette, kender sikkert disse tanker. At have lyst til at
“forenkle / simplificere” vejen for mennesker med sår og faggrupper der
bahandler mennesker med sår. Det skulle jo være enkelt i så et lille land som
Island. Der er mange fagpersoner, flere forskellige steder i helbredsvæsenet
med stor viden og store ideer. Men de arbejder temmelig isoleret hver i sin
verden. Vi kom til den konklusion at det var yderst vigtigt at øge tværfagligt
samarbejde og i det sammenhæng at samle, udvide og udbrede viden omkring sår og
dets behandling.
Vi blev enige om at der skulle holdes et symposium om sår, og i forbindelse med
det, stiftes et Islandsk sårselskab.
Den 28.oktober 2004 blev symposiet holdt med meget gode gæster som
foredragsholdere. Det var Christine Moffat fra England og Finn Gottrup og
Kirsten Müller fra Danmark. Henrik Nielsen repræsenterede EWMA. Uden at laste
nogen har Kirsten været en enestående støtte og inspirationskilde for Islandske
sygeplejersker med interesse for sår.
Dagen blev en stor succes, 130 mennesker deltog, alt personer der brænder for at
høre om sår. Inden dagen var omme, blev Islandsk selskab for Sårheling, Samtök
um Sáramedferd, stiftet med 80 medlemmer.
Vi glæder os til et samarbejde med de andre Nordiske selskaber.
Gudbjörg Palsdottir, sygeplejerske i primer sektoren i Reykjavik.